Køge Bugt Strandpark blev færdiganlagt i 1980 og har i dag et spændende friluftsliv- og kulturliv, en rig natur og god klimasikring. Nu er der gået en del år siden, og der er behov for en modernisering af Strandparken.
De 5 strandparkkommuner – Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk – samarbejder om, hvordan en modernisering af Strandparken kan se ud, og hvad der skal til for at gennemføre de nødvendige og ønskede forandringer.
Moderniseringen af Strandparken foregår i de tre spor: Friluftsliv, Klima og Natur. Sporene udvikles sideløbende for at sikre, at de understøtter hinanden. Sporene har ophæng i forskellig lovgivning, men hænger tæt sammen.
Du kan læse om de eksisterende aktiviteter og det videre forløb i hvert spor nedenfor.
Særloven ”Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark” er trædestenen for de næste skridt mod nye, moderne anlæg, der understøtter friluftslivet i fremtidens Strandpark.
Loven i sin fulde længde kan læses her: Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark
Moderniseringsprojekterne i de udpegede områder skal udvikles og udformes. Kommunerne ønsker, at der kommer et fælles arkitektonisk greb som ramme for de nye byggerier og anlæg, og som skaber en Strandpark-identitet på tværs af kommunegrænserne.
Kommunerne arbejder sammen med Strandparkens Sekretariat på, hvordan konkretiseringen af projekterne skal ske.
Kystbeskyttelsen i Strandparken er geografisk placeret i fire kommuner: Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve.
Disse kommuner har besluttet at fremme et samlet kystbeskyttelsesprojekt i Strandparken, hvor de eksisterende diger forhøjes, så de kan modstå fremtidige klimaforandringer.
Du kan læse mere om kystbeskyttelsesprojektet her: Kystbeskyttelse
I 2024-2025 har kommunerne gennemført opdaterede registreringer af beskyttede naturtyper og arter i Strandparken. Registreringerne er indrapporteret og udstillet i de fælles, nationale databaser, og de danner et fælles grundlag for den nuværende status i Strandparken på tværs af kommunegrænserne.
Kommunerne er lige nu i gang med at lave en fælles Naturplan for Strandparken, som skal formidle naturen og bruges i den videre planlægning af anlæg og aktiviteter. Naturplanen forventes færdig i slutningen af 2025.
BIOBLITZ – Kommunerne og de lokale, grønne organisationer afholder Bioblitz i Strandparken.
Det sker i uge 35 i 2025 (25. – 31. august) og i uge 22 i 2026 (25.-31. maj).
Den 1. juli 2025 trådte den nye særlov i kraft, som åbner mulighed for modernisering i 22 udvalgte områder i Strandparken.
Loven indeholder en afgrænset ramme for udvikling i hvert område. Det er fastlagt, hvor mange etagem² byggeri, og hvilke typer af tilknyttede anlæg der kan opføres, hvor højt byggeri og anlæg må være, samt hvilken anvendelse områderne må benyttes til.
I de udpegede områder, kan de afgrænsede moderniseringsprojekter gennemføres uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven bestemmelser om:
samt planlovens redegørelseskrav for ny planlægning.
Moderniseringsprojekterne er med særloven ikke undtaget andre bestemmelser. I det omfang det er nødvendigt, skal der derfor laves kommuneplantillæg/lokalplaner, miljøscreening/-vurdering mv., i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Borgmestre og lokale politikere fra Strandpark-kommunerne mødtes den 7. februar 2025 med flere ministre på Greve Marina, efter forslaget til loven var blevet fremlagt i Folketinget.
Sommeren 2023
Ønsker og idéer til anlæg og aktiviteter i Strandparken blev i sommeren 2023 samlet i en plan for input til anlægsloven. Planen blev godkendt af kommunalbestyrelser og byråd i efteråret og afleveret til den ansvarlige minister i oktober 2023:
Det resulterede i en samlet plan for input til anlægsloven hele Strandparken, som er godkendt af kommunalbestyrelser og byråd i september og oktober 2023.
Modernisering af Strandparken – Input til en anlægslov
Efteråret 2022
I oktober og november 2022 holdte de 5 kommuner forskellige arrangementer med inddragelse af borgere, brugere og interessenter. Ved et opsamlende info-arrangement den 28. november 2022 blev kommunernes arbejde med anlægsloven præsenteret og udstillet samlet.
Herefter bearbejdede de 5 kommuner idéerne og forslag til anlægsloven, som blev lagt frem og drøftet ved inddragelsesarrangementerne, det der senere endte med at udgøre input til anlægsloven i sommeren 2023.
Forud for input til anlægsloven, havde kommunerne i sommeren 2022 indgået en principaftale med den siddende regering om rammen for en ny lov, der skulle muliggøre en modernisering.
Principaftalen trådte i kraft den 7. september 2022, og blev underskrevet af de 5 borgmestre den 21. september.
Læs hele principaftalen her.
Har du spørgsmål til planerne for modernisering af Strandparken og særloven, er du velkommen til at skrive til projektleder.
Christine Brønnum-Johansen: chrbro@ishoj.dk.
Visualiseringerne er et eksempel på, hvordan faciliteterne kan udformes ud fra de givne principper. Den endelige udformning er ikke besluttet.
Her finder du Strandparkens visionsplan – 2021 i webudgave.
Strandparkens bestyrelse satte i 2019 gang i et visionsarbejde, der er udmundet i en identitets- og udviklingsplan samt en visionsplan. Materialet er udarbejdet af Norrøn ApS for Strandparken I/S. Ved brug af materialet krediteres Norrøn ApS.
Visionsplanen er endelig godkendt i Strandparkens bestyrelse i december 2020. I 2021 godkendte byråd og kommunalbestyrelser i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk hovedprincipperne i den udarbejdede visionsplan, som inspiration til en nærmere planlægning for modernisering af Strandparken. Med regeringens udspil “Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling” fra 2021 er visionerne nævnt og det er efterfølgende tilkendegivet, , at regeringen har en interesse i, at Strandparkens visioner kan realiseres.
Strandparkens visionsplan bygger på kernefortællingen – med landskabet, for befolkningen.
Strandparken er et storstilet klimasikringsprojekt, der på tværs af kommunegrænser fungerer som både kystsikringsanlæg og rekreativt område for den sjællandske østkyst.
Hele Strandparken er anlagt med landskabet som byggesten. Man har forstærket de naturlige processer for at skabe et kystsikringsanlæg med stor landskabsmæssig værdi. Den karakteristiske bugt, som vi i dag kender som Køge bugt, blev dannet under sidste istid, hvor isen og gletscherstrømmen formede kystlinjen. Efterfølgende er kysten langsomt, men støt, blevet nedbrudt og udvasket. Først i dette århundrede har denne proces dannet en række af sandøer ud for den oprindelige kystlinje. Det var sandøernes tilstedeværelse, der inspirerede til fremrykningen af kystlinjen og opbygningen af Strandparken.
Et inddæmningsarbejde blev imidlertid igangsat i 1976, og i 1980 var man endelig klar til at indvie Strandparken, der i dag fremstår som et enestående foregangseksempel på, hvordan man skaber landskabelig kystsikring i Danmark.
Strandparken er skabt for byens borgere. Da man i 1947 offentliggjorde Fingerplanen, som var Danmarks første byudviklingsplan, var de blå og grønne områder langs byens ”fingre” et afgørende princip for at sikre friluftsliv og rekreative områder for Storkøbenhavns – og oplandets – udvikling.
Strandparken er således funderet i Fingerplanens ønsker om at skabe en bedre by og et bedre udeliv for byens borgere. Strandparken er planlagt som et rekreativt område af regional betydning, og som den eneste af fingerplanens grønne kiler, der også sikrer adgang til kysten.
Strandparken er således anlagt som et kystsikringsanlæg med stor rekreativ værdi, hvor offentlig adgang og det gode liv ved kysten har været tænkt ind fra starten. En klimaudfordring er blevet vendt til et potentiale, hvor en teknisk løsning har skabt et grønt område langs kysten til glæde for befolkningen.
Det at bygge med et landskabeligt anlægssprog giver os faciliteter, der er indpasset i landskabet frem for den hidtidige diskurs med støttehuse på en flade. Selvom der anlægges et større etageareal og flere faciliteter, bevirker det landskabelige sprog at anlæggene synes af mindre, end hvis det dobbelt antal støttehuse opføres i samme stil som de nuværende.
Anlæggene skal ideelt set balancere en klar, genkendelig og identitetsskabende tilstedeværelse i landskabet men skal samtidig indpasse sig landskabets præmisser og skal på denne måde være med til at styrke og iscenesætte den eksisterende landskabsoplevelse.
For at indkredse denne vision, udfoldes en ny kernefortælling i tråd med Strandparkens historie med titlen “Med Landskabet for Befolkningen”.
Strandparken er skabt med landskabet for befolkningen og som et kystsikringsanlæg med både landskabelig og rekreativ værdi. Strandparken bygger på tre grundsten:
Klima, friluftsliv og natur.
Strandparken er et teknisk anlæg, der først og fremmest skal klimasikre kysten, men parken skal også sikre friluftsliv og naturoplevelser. Grundstenene er parkens fundament. De har dannet grundlaget for hele parkens tilblivelse og skal fortsat gøre det i fremtiden. Både klimaet, friluftslivet og naturen er dynamiske størrelser. De er i konstant udvikling og forandring, hvorfor Strandparken også er et dynamisk område i udvikling. Strandparken skal følge med udviklingen i form af klimaforandringer, ændrede vaner og strømninger for friluftslivet samt naturens fortsatte udbredelse og udvikling.
KlimaKlimaforandringerne og de forestående havvandsstigninger og mere ekstreme vejr til følge, lægger øget pres på kommunernes klimahåndtering og Strandparkens fysiske udformning. Der undersøges i skrivende stund forskellige løsningsmuligheder,. Det er relevant at kigge på, om en forhøjelse af den eksisterende klitvold i en nærtstående fremtid bør blive en realitet. En forhøjelse af klitvolden bygger videre på Strandparkens oprindelige succes med at bygge med landskabet..
Projektets tese er, at der i den kommende tid skal udføres nye menneskeskabte landskabsanlæg, og dér giver den forestående anlægsaktivitet også anledning til at udføre dette landskab på en sådan måde, der tilbyder en større og mere varieret landskabsoplevelse. Det fulde potentiale i landskabsoplevelsen i Strandparken opfyldes ikke i dag. Et forstørret og forlænget klitlandskab kan forløse dette potentiale. Det forestående anlægsarbejde og et forstørret landskab vil således også give mulighed for at etablere landskabelige bygningsanlæg indlejret i klitlandskabet.
Støttehusenes utilstrækkelige og utidssvarende faciliteter kan således erstattes af nye og større faciliteter indarbejdet i et holistisk landskabeligt anlægssprog.
Strandparken er anlagt som et rekreativt landskabeligt anlæg og har siden indvielsen udgjort et vigtigt område for friluftslivet som den eneste finger i Fingerplanen med adgang til kysten. Friluftsliv, idrætsvaner og organisationsformer er dog ikke de samme som for 40 år siden. Strandparken skal derfor sikres, for også i fremtiden at kunne facilitere de behov, der efterspørges.
Strandparken er anlagt som et kystsikringsprojekt med fokus på merværdi og idealet om at skabe et naturområde for vestegnens borgere. Her er mange naturtyper som fx søer, fugleøer, strandenge, ferske enge, bevoksninger, klitter og kyststrækninger, hvor vegetation med tiden har indfundet sig og udviklet sig til værdifulde naturområder. Disse naturområder danner i dag grundlag for det varierede plante- og dyreliv, vi ser i Strandparken, fordi der er plads til stor diversitet og mulighed for mange forskellige naturoplevelser.
Dette er helt unikt og bærende for Strandparken og er derfor en vigtig del af det fremtidige arbejde. Strandparken har store ambitioner ift. at forbedre forholdene for dyr og planter yderligere, og der vil derfor være stort fokus på at passe på de forskellige naturtyper, målrette plejen og understøtte naturens udvikling.
Prospektet udfolder et illustreret arkitektonisk forslag til udvikling af faciliteter ved de bynære strande, der er udpeget som syv fokusområder i udviklingsplanens anden fase.
Med prospektet gives form til visionerne på baggrund af en indledende funktionsprogrammering, der er blevet til i tæt dialog med de fem kommuners respektive forvaltninger. Prospektet skal endvidere søge at præcisere og differentiere de tre hovedtemaer, der blev fastlagt i projektets anden fase.
Det foreslås, at nye forbedrede strandfaciliteter indarbejdes som landskabelige anlæg i forbindelse med, at klitvolden står overfor at skulle udbygges med en ny sikringshøjde i et fremtidigt kystsikringsanlæg.
Samtidig friholdes større arealer mellem de bynære strande, hvor der gøres en større indsats for at fremme naturen og landskabsoplevelsen.
Hvidovre – Der er ikke udarbejdet konkretiseret materiale for Hvidovre, da det sammentænkes med andre udviklingsprojekter i kommunen
Brøndby – Fokus på bevægelse og gode strandoplevelser, se Materialet omhandlende Brøndby Strand
Vallensbæk – Fokus på sammenhængen med havnelivet, bevægelse og et varieret aktivitetsudbud, se Materialet omhandlende Vallensbæk Strand
Ishøj – Fokus på kunst, kultur, formidling og den gode strandoplevelse, se Materialet omhandlende Ishøj Strand
Greve – Fokus på bevægelse og formidling af den omkringliggende natur, se Materialet omhandlende Greve Strand
Der er udviklet et nyt logo, der på en og samme tid demonstrerer nytænkning og tidløshed i det grafiske udtryk. Strandparkens navn suppleres med den stærke kernefortælling som undertitel, og tilfører det den identitet, som det tidligere logo manglede som et kommunikativt værktøj.
”Med landskabet for befolkningen” er et slogan, der er funderet på de grundsten Strandparken er skabt af og i fremtiden skal skabes af. Ved at gøre kernefortællingen til en integreret del af den grafiske identitet, vil Strandparkens mange aktører og det lokale opland have lettere ved at tage den til sig og finde en stolthed i det unikke område, der allerede er skabt, samt se sig selv som en del af fortællingen. Strandparkens landskaber er fyldt med poesi og dybde, og tilbyder et mulighedsfelt af oplevelser for den besøgende.
Materialet er udarbejdet af NORRØN for Strandparken I/S. Ved brug af materialet krediteres Norrøn ApS. For print-venlig version, eller spørgsmål, bedes du kontakte Strandparkens Sekretariat.
Visualiseringerne er et eksempel på, hvordan faciliteterne kan udformes ud fra de givne principper. Den endelige udformning er ikke besluttet.
Visualisering af den foreslåede kyststi
Visualisering af den foreslåede engsti
Visualisering Greve
Greve Strand – Fokus på bevægelse og formidling af den omkringliggende natur, se Materialet for Greve Strand
Visualisering Vallensbæk
Vallensbæk Strand – Fokus på sammenhængen med havnelivet, bevægelse og et varieret aktivitetsudbud, se Materialet for Vallensbæk Strand
Visualisering Ishøj
Ishøj Strand – Fokus på kunst, kultur, formidling og den gode strandoplevelse, se Materialet for Ishøj Strand
Visualisering Brøndby
Brøndby Strand – Fokus på bevægelse og gode strandoplevelser, se Materialet for Brøndby Strand