Tilblivelsen af Strandparken
Historien om planlægningen af de rekreative arealer i Køge Bugt området er blevet kaldt Tornerosesøvnen, da realiseringen af projektet først skete lang tid efter, de første tanker blev tænkt. Inddæmningstanken er for første gang konkret beskrevet i Byplanlaboratoriets betænkning fra 1936, ”Københavnsegnens grønne områder” og genfindes 11 år efter i den verdensberømte ”Fingerplan” i 1947.
Projektet sættes dog først for alvor i gang i 1975, da I/S Køge Bugt bliver stiftet, efter det stod klart, at de deltagende parter selv måtte overtage initiativet med inddæmningen. Interessentskabet berørte de to amter København og Roskilde, og de fem beliggenhedskommuner Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve, samt de to hovedstadskommuner København og Frederiksberg.
Inddæmningsarbejdet påbegyndes allerede året efter stiftelsen, og i 1980 åbner Strandparken.
Arbejdet bestod i, at kystlinjen skulle rykkes frem. Dette skete ved et af sin tids største inddæmningsprojekter i Nordeuropa. Det samlede indvundne areal udgjorde omkring fem kvadratkilometer. I teknisk forstand begyndte indvindingsarbejdet i foråret 1977.
To år senere, i 1979, afleverede entreprenøren det indvundne areal til Strandparkens bestyrelse, der iværksatte etableringen af veje, stier, parkering, beplantning osv., således at arealet stod klart som både kystbeskyttelse og rekreativt område.
Læs mere om Strandparkens tilblivelse og historie i publikationen “Køge Bugt Strandpark”
Kystbeskyttelse og klimasikring
Strandparken er anlagt som et stort kystbeskyttelses- og klimasikringsanlæg, men mange besøgende vil nok ikke kunne få øje på det tekniske anlæg lige med det samme. Over tid har naturen fundet vej ind i landskabet, samtidig med at de rekreative faciliteter er blevet udviklet.
Men når storme fra øst, stigende vandstand i Køge Bugt, og store mængder nedbør melder sig, så er det måske rart at vide hvordan Strandparkens anlæg egentligt fungerer.
Digerne – kystbeskyttelse
De ydre og indre diger danner en sammenhængende beskyttelse af landarealerne mod højvande. Det sammenhængende kystbeskyttelsesanlæg løber fra Avedøre Holme mod øst, bag om havnene, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve Marina til den vestlige afslutning ved Jens Frobergsvej.
Ved etableringen af Strandparken i 1980 blev højden af digerne fastlagt på grundlag af 60 års oplysninger om vandstande, vind- og bølgeretninger. Da digerne blev etableret, var det med forventningen om anlægget vil kunne blive overskredet én gang pr. 1000 år.
De ydre diger, blev anlagt med en højde på 3,0 meter over havets overflade for at kunne modstå høj vandstand i Køge Bugt i kombination med høje bølger. De indre diger blev anlagt med en højde på 2,6 meter, da bølgerne er reduceret af havnemolerne.
Strandparkens søer og sluser
Søerne i Strandparken fungerer som regnvandsmagasiner, der kan aftage store mængder nedbør fra baglandet. Vandet finder vej til søerne, dels ved overfladeafstrømning fra landskabet omkring, men primært via de tilknyttede vandløb Store Vejleå, Lille Vejle Å, Baldersbæk og Fæstningskanalen.
Søerne i Strandparken er opdelt i to systemer. Det vestlige system består af søerne Jægersø og Lille Vejlesø. Det østlige system består af Holme, Maglebæk, Stubbe og Ringebæk Sø. Begge søsystemer styres af sluser. Systemet fungerer i sin enkelhed, ved at der lukkes vand ud i Køge Bugt, når vandstanden i søerne er højere end i Køge Bugt. Alle sluserne er udstyret med automatiske vandmålere der løbende overvåger vandstanden i søsystemerne.
Samtidig kan sluserne lukke af for vandet fra Køge Bugt, når vandstanden her er høj, , for at forhindre oversvømmelser opstrøms i vandløbene og områderne omkring søerne.
Nødpumpen ved St. Vejleå og Ishøj Havn
Slusestyringen i det vestlige søsystem, med Jægersø og Lille Vejlesø, blev i 2018 suppleret af to nødpumper. Går du nogle gange tur i Strandparken ved Ishøj og Vallensbæk havn, har du måske bidt mærke i nødpumpestationen der ligger mellem Ishøj Havn og St. Vejleå.
Selvom den ikke syner af meget med sin grå beton og to sorte dæksler, så er den blevet et helt centralt værktøj i håndteringen af vandstanden i søerne, i tilfælde af ekstreme hændelser med store mængder nedbør.
Stiger vandstanden nederst i St. Vejleå over 50 cm, sætter nødpumperne automatisk ind, og begynder at tømme vandet ud af den indsø, der ligger som et opsamlingskar for St. Vejleå, lige foran slusen. Pumperne kan tilsammen sende 4.000 liter vand i sekundet, eller hvad der svarer til 14 millioner liter vand i timer, væk fra åen og søerne og ud i Køge Bugt.
Stormfloder og hændelser med ekstremt vejr
Der er i perioden fra Strandparkens tilblivelse i 1980 til 2024 registreret 19 stormfloder med målte vandstande på over 120 cm i Køge Bugt. (Kystdirektoratet, 2018)
Herunder er angivet de 4 største stormfloder i Strandparkens levetid, samt nedbørshændelsen i 2024.
Januar 2024
Nedbørshændelse hvor Strandparkssøerne nåede en vandstand på +84 cm, og dækkede store dele af det omkringliggende arealer med nedbør fra baglandet. (Strandparken I/S)
Oktober 2023
Stormflodshændelse med den højest målte vandstand ved Greve Marina på +166 cm og vurderet til ca. 230 cm inklusive bølger uden for havnene. (DMI og Strandparken I/S)
Januar 2017
Stormflodshændelse med den højst målte vandstand i Køge Havn på +157 cm. (Kystdirektoratet, 2018)
Januar 1992
Stormflodshændelse med den højst målte vandstand i Køge Havn på +151 cm. (Kystdirektoratet, 2018)
December 1986
Stormflodshændelse med den højst målte vandstand i Køge Havn på +148 cm. (Kystdirektoratet, 2018)
Kilde for stormflodshændelser i Køge Bugt
Kystdirektoratet, 2018: Højvandsstatistikker 2017. Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet.
Om Strandparken I/S
Det krævede et bredt fællesskab og samarbejde på tværs, da Strandparken i 1970’erne skulle anlægges og finansieres. Derfor stiftede de berørte 2 amter Københavns Amt og Roskilde Amt, de 5 beliggenhedskommuner Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve samt hovedstadskommunerne København og Frederiksberg interessentskabet I/S Køge Bugt Strandpark.
Strandparken kunne nu fremadrettet bestyres og finansieres af interessenterne i fællesskab. Der blev fastsat et driftsbidrag for de forskellige interessenter og valgt en bestyrelse. Administrationen blev varetaget af Københavns Amt. Denne overgik dog til Ishøj Kommune efter strukturreformen i 2007, hvor Københavns Amt og Roskilde Amt blev nedlagt og de derfor ikke længere var en del af interessentskabet. Allerede året efter udtrådte Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune ligeledes af interessentskabet.
I dag hedder interessentskabet Strandparken I/S, og de tilbageværende interessenter er beliggenhedskommunerne Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Udover det fastlagte ordinære bidrag til driften, yder beliggenhedskommunerne Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve et ekstraordinært bidrag til Strandparkens anlæg til renovering og istandsættelse af større anlæg som; bygninger, veje, stier, broer, diger, sluser og pumper.
Interessentskabet består af en bestyrelse, et sekretariat og en driftsenhed. Det samlede årlige budget til drift og anlæg udgør ca. 13,5 mio. kr. i 2024.
Her kan du læse Strandparkens vedtægter
Bestyrelsen
De 5 interessenter i Strandparken I/S vælger en bestyrelse for 4 år ad gangen. Valgperioden falder sammen med den kommunale valgperiode. Bestyrelsen vælger formand og næstformand. Bestyrelsen holder normalt møde 4 gange årligt – som regel i marts, juni, september og december.
Her kan du finde dagsorden og referater fra Strandparkens Bestyrelse
Bestyrelsen for 2022-2025
Formand
Borgmester Henrik Rasmussen (C)
Vallensbæk Kommune
Næstformand
Borgmester Merete Amdisen (A)
Ishøj Kommune
Medlem af
bestyrelsen
Arno Hurup Christiansen (A)
Brøndby Kommune
Medlem af
bestyrelsen
Tina Cartey Hansen (C)
Hvidovre Kommune
Medlem af
bestyrelsen
Torben Hoffmann (V)
Greve Kommune
Sekretariat
Sekretariatet er placeret i Ishøj Kommune, hvor administrationen varetages af 2 medarbejdere.
Her behandles alle borgernes henvendelser, ansøgninger og tilladelser. Sekretariatet står også hovedsageligt for udvikling af både landskab, natur, mindre anlæg og byggerier.
Driftsenhed
Driften består af en driftsleder samt 3-5 driftsmedarbejdere alt efter sæson. De står for alt drift og vedligehold af anlægget, de sikrer, at kystsikringsanlægget fungerer optimalt, naturen bliver plejet, og strandene m.m. bliver klargjort til sæsonens aktiviteter.
Driften har deres egen materielgård med maskiner og værktøj m.m., som bruges i løbet af sæsonen i Strandparken.
Materielgården ligger på Skovvej 44 i Ishøj.
Man kan komme i kontakt med driften indenfor normal arbejdstid ved at ringe til driftstelefonen på tlf.: 22 33 22 29
Kontakt
Strandparken I/S
Ishøj Rådhus
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Sekretariatet
Henvendelser omkring arrangementer, anlæg og udvikling.
Telefon: 43 57 75 75
Mandag – torsdag 9-15, fredag 9-13
Email: strandparken@ishoj.dk
Driftstelefon
Henvendelser omkring tang, renhold, vedligehold, toiletter m.m.
Telefon: 22 33 22 29
Mandag – fredag 7-15, weekend (sommer) 7-13
EAN nr. 5797200126184
CVR nr. 26352843