Hvad enten du er til at nyde solen på et tæppe i vandkanten eller mere uforstyrret i en af ”gryderne” oppe i klitten, så har du muligheden i Strandparken. Der er dog en række forhold, der kan være relevante i forhold til strandturen. Disse forhold kan du læse om på siden her.
Det Blå Flag er din garanti for en høj standard indenfor miljø, vandkvalitet og sikkerhed.
Blå Flag er en international miljømærkningsordning, som sikrer dig gode oplevelser ved strand og havn. Desuden arbejder Blå Flag for at beskytte og passe godt på vores fælles hav- og kystmiljø.
Når du besøger en Blå Flag strand, vil du opleve, at der er en høj vandkvalitet, at der er en klar og tydelig miljøinformation, at der er gode udenomsfaciliteter, og at vandsikkerheden er i fokus.
Blå Flag har meget skrappe krav til vandkvaliteten på stranden. For at få Blå Flag skal vandkvaliteten normalt være klassificeret som Udmærket, hvilket er den højeste klassifikation i EU’s 4 klasser, og der skal ansøges om det Blå Flag hvert år.
En Blå Flag strand:
Læse mere om de særlige regler, der gælder ved de Blå Flag
Blå Flag – dejlige strande i Strandparken
Strandparken ansøger hvert år om Blå Flag på fire strandstrækninger i Strandparken. De ligger placeret nær store adgangsveje og parkeringspladser og er spredt ud over kyststrækningen fra Hvidovre til Hundige. Det drejer sig om en i Brøndby nær Gyvelhuse og Strandporten, en i Vallensbæk nær Tanghuse, en i Ishøj nær Skovhuse og en i Greve imellem Lyng – og Klithuse.
Strandparken afventer svar på ansøgningerne for sæsonen 2019, og det forventes at forlægge ultimo april.
Livredderordning
Strandparken har hvert år livreddere i skolernes sommerferie på vores Blå Flag strande for at skabe tryghed og sikkerhed for badende gæster. Livredderne er normalt på deres post dagligt fra kl. 11 – 19, og som regel er hver post bemandet med to livreddere. Livredderne har bil og båd til rådighed.
Se livreddertårnenes placeringer på vores oversigtskort.
Tårnene er bemandet med specialuddannede kystlivreddere fra TrygFonden og er udstyret med blandt andet hjertestartere, rescueboards og førstehjælpsudstyr.
Livredderne hejser det internationale rød-gule flag som tegn på, at der er livreddere til stede. Normalt sættes et lignende flag ca. 100 m på hver side af livreddertårnet for at markere det område, som livredderne dækker.
Livredderen sørger desuden for at flage med et rødt flag, hvis man af en eller anden grund ikke bør bade fra stranden den dag. Det røde flag vil normalt anvendes på strande, hvor man kan risikere kraftig understrøm, hvilket ikke sker i Køge Bugt, eller efter kraftig nedbør, hvis der er fare for forhøjet indhold af colibakterier og endelig ved fare for giftige blågrønalger
Baderåd
Uanset om der er livreddere på stranden eller ej, er det altid en god idé at følge de gode baderåd fra TrygFonden eller Rådet for Større Badesikkerhed.
TrygFonden Kystlivrednings 5 gode baderåd er:
Ud over de 5 baderåd gælder nogle helt almindelige regler, som vi også kender fra trafikken. Lad være med at bade, hvis du har drukket alkohol, er træt, syg eller utilpas. Råb aldrig om hjælp for sjov, og leg ikke farlige lege i vandet.
Du kan se mere på TrygFondens hjemmeside.
Rådet for Større Badesikkerhed har følgende gode baderåd:
Du kan finde flere råd om badning på Rådet for større badesikkerheds hjemmeside
Badevandsanalyser
Der tages prøver af badevandet ved de 4 store strande i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige. Der udtages prøver minimum 1 gang om ugen fra midt i maj til september. Resultaterne skrives løbende ind i skemaer, som kan ses på opslagstavlerne ved toiletbygningerne Gyvelhuse, Tanghuse, Skovhuse og Lynghuse. Desuden kan du se de aktuelle resultater for de 4 strande på følgende skema:
Prøverne analyseres for colibakterier og enterokokker og skal holde sig inden for nogle vejledende grænseværdier og må ikke overskride nogle maksimale grænseværdier for ikke at udgøre en sundhedsrisiko.
Du kan se meget mere om badevand hos Miljøstyrelsen.
Badevandsprofiler
I henhold til badevandsbekendtgørelsen og EU’s badevandsdirektiv skal kommunerne inden badesæsonen udarbejde badevandsprofiler for alle strande. Badevandsprofilerne indeholder oplysninger om strandens geografiske, fysiske og hydrologiske forhold samt ikke mindst om badevandets kvalitet og eventuel risiko for forskellige typer af forureninger.
Badevandsprofilerne for Strandparkens strande er udarbejdet af Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve Kommuner, som kan ses på opslagstavlerne ved toiletbygningerne Gyvelhuse, Tanghuse, Skovhuse og Lynghuse. Badevandsprofilerne kan også tilgås her:
Badevandsprofil 2023 Ishøj Strand
Badevandsprofil 2023 Vallensbæk
Badevandsvarsling
På hjemmesiden https://oresund.badevand.dk/ kan du nu se badevandsudsigten, inden du tager til stranden i Brøndby, Vallensbæk eller Ishøj. På hjemmesiden ser du et kort med grønt flag, hvis badevandet er fint og et rødt flag, hvis badning frarådes.
Du kan også hente en app til din smartphone. App’en hedder “badevand”. Den viser dig den nærmeste strand i hovedstadsområdet og strandens badevandsdata som luft- og vandtemperatur. Du kan også se badevandsforhold på alle de andre strande i hovedstadsområdet.
Du kan holde dig opdateret om badevand og varslinger i kommunerne på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Når der er alger i badevandet
Sidst på badesæsonen kan vind- og vejrforhold betyde, at badevandet får et stort indhold af alger, som kan være til gene for mennesker og dyr.
Se Miljøstyrelsens gode algeråd.
Strandparken samler regelmæssigt tang på stranden gennem hele badesæsonen (fra juni til midt september). Dette gøres for at sikre, at stranden kan bruges til badning og ophold uden store gener fra tangen.
Ressourcemæssigt er det for Strandparken en umulig opgave at fjerne tang fra stranden hele året. Desuden vægtes også et naturmæssigt hensyn, hvor tang er en del af kystens naturlige dynamik. Det kan give udfordringer, når Strandparken fungerer som både kystbeskyttelsesanlæg, rekreativt område og levested for planter og dyr.
Alger og ålegræs
Det er faktisk en forsimplet betegnelse blot at kalde det hele for tang. I Strandparken og langs Køge Bugt er det faktisk ofte ålegræs, som man støder på. Overordnet er der to typer af større vandplanter: Tang og havgræsser. Tang er havets skove. Tang kaldes også makroalger (som modsætning til havets mikroalger) og består af rødalger, brunalger og grønalger. Til brunalgerne hører for eksempel store kraftige alger, som sukkertang og blæretang, men også det såkaldte fedtemøg (”dunalge” og ”vatalge”), som er tynde, trådformede og grenede, der ofte ligger som løse måtter over havbunden. Tang vokser især på hårdbund fra lavt vand til store dybder. Havgræsser er havets enge, og ålegræs er Danmarks vigtigste havgræs. Ålegræs vokser på sandet blød bund i beskyttede kystnære vande. Ålegræs er en blomsterplante med rødder og lange grønne blade.
Om efteråret kan man i Køge Bugt opleve store mængder af opskyllet ålegræs på stranden og i vandkanten. Det er, fordi ålegræsset bliver revet af i store hug under efterårsstormene, og samtidig er det også i efteråret, at ålegræsset naturligt tynder ud i bladene. Når ålegræsset skyller sammen i store mængder på det lave vand i bugten, er der risiko for, at det begrænser vandudvekslingen. I lavvandede områder med høj organisk belastning og dårlig vandudveksling kan stanken af rådden æg opstå. Det er det sorte, reducerede mudder, der lugter. Normalt holder et tyndt iltet overfladelag svovlbrinten nede i havbunden, men bryder denne grænse, eller er der noget, der roder rundt i havbunden – får man lugten af svovlbrinte.
Særligt om sommeren i perioder med meget varme perioder og de ”rette” strøm og vindforhold kan fedtemøg give problemer, især i beskyttede og forholdsvis næringsrige områder som Køge Bugt. Her vokser algerne op og transporteres hen med strøm og vind, så de skyller op på strandene i massevis. Tætte måtter af sådanne hurtigtvoksende alger i de lavvandede områder kan give problemer for faunaen, når det nedbrydes. Det er, fordi nedbrydningen foregår hurtigt og kræver meget ilt. Der opstår lugtgener, når fedtemøget ligger der og rådner, både når nedbrydningen finder sted på stranden og på det lave vand.
Tang og havegræs er nødvendig for kysten
Ålegræsset og de store tangplanter har heldigvis også mange positive funktioner, som bidrager til det naturlige kystnære økosystem. De danner habitat for vigtige arter, øger biodiversiteten, fungerer som naturlige kystværn, stabiliserer havbunden og tilbageholder kulstof og næringsstoffer. På stranden bidrager opskyllet ålegræs til at bygge stranden op og bidrager også som fødegrundlag for fugle og smådyr i sandet.
Læs mere om, hvorfor ålegræs er vigtigt for livet på det lave vand hos Danmarks Naturfredningsforening.
