Blå Flag
Det Blå Flag er din garanti for en strand med høje standarder indenfor miljø, vandkvalitet og sikkerhed.
Blå Flag er en international miljømærkningsordning, som sikrer dig gode oplevelser ved strand og havn.
Desuden arbejder Blå Flag for at beskytte og passe godt på vores fælles hav- og kystmiljø.
Når du besøger en Blå Flag strand, vil du opleve, at der er en høj vandkvalitet, at der er en klar og tydelig miljøinformation, at der er gode udenomsfaciliteter, og at vandsikkerheden er i fokus.
Blå Flag har meget skrappe krav til vandkvaliteten på stranden. For at få Blå Flag skal vandkvaliteten normalt være klassificeret som Udmærket, hvilket er den højeste klassifikation i EU’s 4 klasser. Blå Flag tildeles for ét år og skal genansøges årligt.
En Blå Flag strand:
- er ren og tilses jævnligt.
- har rent badevand og oplyser om den aktuelle vandkvalitet.
- har pligt til at tage det Blå Flag ned ved akut opstået forurening.
- har rene toiletfaciliteter og velholdte bygninger.
- har affaldsordning.
- har livredningsudstyr, førstehjælpskasse og (nød)telefon i nærheden eller god mobil dækning. På nogle Blå Flag strande er der også livredder.
- tilbyder miljø-/naturaktiviteter og informerer om beskyttede og sårbare naturområder.
Læse mere om de særlige regler, der gælder ved Blå Flag strande
Blå Flag – dejlige strande i Strandparken
Strandparken ansøger hvert år om Blå Flag på fire strandstrækninger i Strandparken. De ligger placeret nær store adgangsveje og parkeringspladser og er spredt ud over kyststrækningen fra Hvidovre til Hundige. Det drejer sig om en i Brøndby nær Gyvelhuse og Strandporten, en i Vallensbæk nær Tanghuse, en i Ishøj nær Skovhuse og en i Greve imellem Lyng – og Klithuse.
Der har været Blå Flag på de 4 nævnte strande i Strandparken siden 2018.
Sikker badning
Livredderordning
Strandparken har hvert år livreddere i skolernes sommerferie på vores Blå Flag strande for at skabe tryghed og sikkerhed for badende gæster. Livredderne er på deres post dagligt fra kl. 11 – 19, og som regel er hver post bemandet med to livreddere. Livredderne har bil og båd til rådighed.
Se livreddertårnenes placeringer på vores oversigtskort
Tårnene er bemandet med specialuddannede kystlivreddere fra TrygFonden og er udstyret med blandt andet hjertestartere, rescueboards og førstehjælpsudstyr.
Livredderne hejser det internationale rød-gule flag som tegn på, at der er livreddere til stede.
Normalt sættes et lignende flag ca. 100 m på hver side af livreddertårnet for at markere det område, som livredderne dækker.
Livredderen sørger desuden for at flage med et rødt flag, hvis man ikke bør bade fra stranden den dag. Det røde flag vil normalt anvendes på strande, hvor man kan risikere kraftig understrøm, eller hvis der er fare for forhøjet indhold af colibakterier efter kraftig nedbør og endelig ved fare for giftige blågrønalger
Baderåd
Uanset om der er livreddere på stranden eller ej, er det altid en god idé at følge de gode baderåd fra TrygFonden eller Rådet for Større Badesikkerhed.
TrygFonden Kystlivrednings 5 gode baderåd er:
- Lær at svømme
- Gå aldrig alene i vandet
- Læs vinden og vandet
- Lær stranden at kende
- Slip ikke børnene af syne
Ud over de 5 baderåd gælder nogle helt almindelige regler, som vi også kender fra trafikken. Lad være med at bade, hvis du har drukket alkohol, er træt, syg eller utilpas. Råb aldrig om hjælp for sjov, og leg ikke farlige lege i vandet.
Du kan se mere på TrygFondens hjemmeside.
Rådet for Større Badesikkerhed har følgende gode baderåd:
- Lær at svømme og springe rigtigt
- Bad aldrig alene
- Bad kun, hvor det er tilladt
- Gå kun ud til navlen
- Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok
- Svøm langs kysten
- Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i blodet
- Gå op, når du begynder at fryse
Du kan finde flere råd om badning på Rådet for større badesikkerheds hjemmeside
Badevand - kvalitet og varsling
Badevandsanalyser
Der tages prøver af badevandet ved de 4 store strande i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige. Der udtages prøver minimum 1 gang om ugen fra midt i maj til september. Resultaterne skrives løbende ind i skemaer, som kan ses på opslagstavlerne ved toiletbygningerne Gyvelhuse, Tanghuse, Skovhuse og Lynghuse.
Prøverne analyseres for colibakterier og enterokokker og skal holde sig inden for nogle vejledende grænseværdier og må ikke overskride nogle maksimale grænseværdier for ikke at udgøre en sundhedsrisiko.
Badevandsprofiler
I henhold til badevandsbekendtgørelsen og EU’s badevandsdirektiv skal kommunerne inden badesæsonen udarbejde badevandsprofiler for alle strande. Badevandsprofilerne indeholder oplysninger om strandens geografiske, fysiske og hydrologiske forhold samt badevandets kvalitet og risiko for forskellige typer af forureninger.
Badevandsprofilerne for Strandparkens strande er udarbejdet af Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve Kommuner, som kan ses på opslagstavlerne ved toiletbygningerne Gyvelhuse, Tanghuse, Skovhuse og Lynghuse.
Badevandsvarsling
Badevandsprognosen for strandene kan også tilgås online, så du kan tjekke kvaliteten af badevandet inden du tager afsted. Grønt flag betyder at badevandet er fint. Rødt flag betyder at badning frarådes. Prognosen kan ses på denne hjemmeside.
Du kan også hente app’en “Badevand”. Den viser dig den nærmeste strand i hovedstadsområdet og strandens badevandsdata, samt luft- og vandtemperatur. Du kan også se badevandsforhold på alle de andre strande i hovedstadsområdet.
Når der er alger i badevandet
Sidst på badesæsonen kan vind- og vejrforhold betyde, at badevandet får et stort indhold af alger, som kan være til gene for mennesker og dyr.
Se Miljøstyrelsens gode algeråd.
Tang
Strandparken samler regelmæssigt tang på stranden gennem hele badesæsonen (fra juni til midt september). Dette gøres for at sikre, at stranden kan bruges til badning og ophold uden store gener fra tangen.
Ressourcemæssigt er det for Strandparken, en umulig opgave at fjerne tang fra stranden hele året. Desuden vægtes også et naturmæssigt hensyn, hvor tang er en del af kystens naturlige dynamik. Det kan give udfordringer, når Strandparken fungerer som både kystbeskyttelsesanlæg, rekreativt område og levested for planter og dyr.
Alger og ålegræs
Det er faktisk en forsimplet betegnelse at kalde det hele for tang. I Strandparken, og langs Køge Bugt, er det faktisk ofte ålegræs, som man støder på.
Overordnet er der to typer af større vandplanter: Tang og havgræsser.
Tang er havets skove. Tang kaldes også makroalger (som modsætning til havets mikroalger) og består af rødalger, brunalger og grønalger. Til brunalgerne hører for eksempel store kraftige alger, som sukkertang og blæretang, men også det såkaldte fedtemøg (”dunalge” og ”vatalge”), som er tynde og trådformede, der ofte ligger som løse måtter over havbunden. Tang vokser især på hårdbund fra lavt vand til store dybder.
Havgræsser er havets enge, og ålegræs er Danmarks vigtigste havgræs. Ålegræs vokser på sandet blød bund i beskyttede kystnære vande. Ålegræs er en blomsterplante med rødder og lange grønne blade.
Om efteråret kan man i Køge Bugt opleve store mængder af opskyllet ålegræs på stranden og i vandkanten. Det er, fordi ålegræsset bliver revet af under efterårsstormene, og samtidig er det også i efteråret, at ålegræsset naturligt tynder ud i bladene. Når ålegræsset skyller sammen i store mængder på det lave vand i bugten, er der risiko for, at det begrænser vandudvekslingen.
I lavvandede områder med høj organisk belastning og dårlig vandudveksling kan stanken af rådden æg opstå. Det er det sorte, reducerede mudder, der lugter. Normalt holder et tyndt iltet overfladelag svovlbrinten nede i havbunden, men brydes dette lag, eller er der noget, der roder rundt i havbunden – får man lugten af svovlbrinte.
Særligt om sommeren i meget varme perioder, samt de ”rette” strøm og vindforhold kan fedtemøg give problemer, især i beskyttede og forholdsvis næringsrige områder som Køge Bugt. Her vokser algerne op og transporteres hen med strøm og vind, så de skyller op på strandene i massevis.
Tætte måtter af hurtigtvoksende alger i de lavvandede områder kan give problemer for faunaen, når det nedbrydes. Det er, fordi nedbrydningen foregår hurtigt og kræver meget ilt. Der opstår lugtgener, når fedtemøget ligger og rådner, både når nedbrydningen finder sted på stranden og på det lave vand.
Tang og havegræs er nødvendig for kysten
Ålegræsset og de store tangplanter har heldigvis også mange positive funktioner, som bidrager til det naturlige kystnære økosystem. De danner habitat for vigtige arter, øger biodiversiteten, fungerer som naturlige kystværn, stabiliserer havbunden og tilbageholder kulstof og næringsstoffer. På stranden bidrager opskyllet ålegræs til at bygge stranden op og bidrager også som fødegrundlag for fugle og smådyr i sandet.