Stormfloden i Strandparken
25-10-2023
Her dagene efter stormfloden, er Strandparken ved at have et overblik over, hvordan weekendens stormflod har påvirket området.
Først og fremmest har Strandparkens diger og anlæg gjort det, de var bygget til, og holdt vandet og bølgerne ude fra de bagvedliggende boligområder og håndteret vandbevægelsen mellem vandløb, søer og havet.
Strandene er dog ændret markant, med store aflejringer af sand, tang, kvas og hvad bølgerne ellers har kunnet transportere. Broer, bænke og skraldespande har fået en hård medfart og vil skulle repareres og genudsættes.
Mandag påbegyndte vi det store oprydningsarbejde der kommer til at vare nogle uger.
Derfor vil man kunne støde på strandparkens mandskab og maskiner på strandene i den kommende tid.
Vær opmærksom og hold afstand til de store maskiner.