Ny anløbsbro ved Strandcaféen, Brøndby
14-09-2022
Nu kan du stige i land ved Strandcaféen i Brøndby, hvis du ankommer fra søen. Vi har lavet en anløbsbro, så kajakker og kanoer kan lægge til og komme i land ved vores skønne Strandcafé i Brøndby.
Anløbsbroen er en del af et sammenhængende forløb af slæbesteder igennem hele Strandparken, der sikrer kajakker og kanoer adgang helt fra Brøndby Havn i nord til Greve Marina i syd. Ved sejlads på søerne er det vigtigt at vise hensyn og holde afstand til fuglene og fugleøerne.
Anløbsbroen er også god fra landsiden, hvor den fungerer perfekt som udsigtsplatform, eller som platform, hvis børnene har fiskenettet med og vil undersøge hvad der gemmer sig under vandoverfladen i søen.