Træskulpturer i Strandparken

23-06-2022

Ved Lynghuse på grænsen mellem Ishøj og Greve er Artart.dk i disse dage til stede for at lave træskulpturer med motorsav.

Initiativet er sat i gang efter en del skovfyr væltede i en vinterstorm og vi gerne ville bruge stammerne på stedet, både til tiltag for at fremme biodiversiteten og tiltag for at fremme sjov og leg i området.

De skulpturelle træstammer der bliver lavet nu skal indgå i en udvidet legeplads, som vi har ansøgt om hos myndighederne for at skabe mere leg i området. Strandparken arbejder på flere initiativer i områder, som vi gerne vil gøre mere trygt og imødekommende.

Vi håber, at I vil nyde de nye skulpturer, vi synes de er blevet rigtig fine og finurlige. I kan læse mere om Artart.dk på deres hjemmeside. 

God dag.

Følg også Strandparken på Facebook