Strandoprydningsevent på Ishøj Strand

04-08-2020

“Stranden op af skraldespanden” er et et strandoprydningsevent på Ishøj Strand ved livreddertårnet, hvor det er muligt at kombinere sjove og spændende aktiviteter med at gøre stranden ren. Dagen byder på følgende gratis aktiviteter mellem kl. 12-16:

Affaldsindsamling
Tag vandre-, løbeskoene på eller bare tæer og motioner en tur langs stranden eller omkring området og se, hvor meget affald, du kan finde. Arrangøren GarbageRun tilbyder poser og handsker til alle, der kommer, og som vil hjælpe til med at gøre stranden lidt renere, lidt hvidere og langt mere hyggelige.

Affaldsjagt
Du kan være med i en affalds-skattejagt, som er velegnet til børnefamilier. Den store quiz om skrald til de lidt ældre, der gerne vil lære mere om den indvirkning, som skrald har på natur og miljø.

Affaldskunst
Når du så har samlet affald, kan du komme ned i arrangørens telt og efterfølgende kreere kunst ud af det indsamlede affald.

Gå på opdagelse efter mikroplast
Hvad er mikroplast, og kan man egentlig få øje på det ? Ved GarbageRuns base på stranden vil der være mulighed for at kunne dykke ned i skrald gennem mikroskoper, og du får mulighed for at se, hvor småt sådan et stykke mikroplastik faktisk er.

Sortering af affald
Der sorteres affald løbende og du får gode råd til, hvad du kan gøre af det, og hvorfor det er en god idé at sortere sit skrald.

Derudover vil der være flotte plakater med information omkring, hvad du er med til at gøre for naturen.

 

Følg også Strandparken på Facebook