Havnene

Der ligger fire lystbådehavne i Strandparken – Brøndby Havn, Vallensbæk Havn, Ishøj Havn og Greve Marina. Havnene, som ikke er en del af Strandparken I/S, har hver især en selvstændig bestyrelse. Havnene er desuden hjemsted for en række klubber og foreninger med tilknytning til vand.

I Vallensbæk Havn findes alt, hvad man kan ønske sig for en eller flere overnatninger i sin båd. Ud over alle de faciliteter der tilknytter sig en moderne lystbådehavn, findes også besøgsmål for gæsten, der ikke er i båd, bl.a. Restaurant Krabben, Søstrene P – Isbar og Café samt legeplads og grillpladser.

Vallensbæk Havn huser desuden klubberne:

  • Vallensbæk Sejlklub
  • Vallensbæk Båd Klub
  • Vallensbæk Kano- & Kajak Club
  • Vallensbæk Sportsdykker Klub

Læs mere om Vallensbæk Havn her

Brøndby Havn er den østligste af de fire lystbådehavne i Strandparken. Der ligger to spisesteder i Brøndby Havn: Totters Havkat og Restaurant Albatrossen.

Derudover hører følgende klubber til i Brøndby Havn:

  • Brøndby Strand Sejlklub
  • Brøndby Kajakklub
  • Dykkerklubben Regina Maris
  • Fritidsfiskerne

Læs mere om Brøndby Havn her

Ishøj Havn har 600 bådpladser, men er ikke kun for sejlere. Hele sommeren kommer besøgende for at nyde det grønne miljø, for at spise i ét af spisestederne, få en is eller vand eller bare for at se på “skibe”. Havnen tilbyder tre spisesteder og en havneshop:

Har man lyst til en lille ferie i Strandparken, kan dette lade sig gøre hos havnens nabo Tangloppen Camping.

Følgende klubber/foreninger ligger også på havnen:

  • Sydkystens Sejlklub
  • Strandparkens Bådelaug
  • Dykkerklubben Nikon
  • Ishøj Surfklub
  • Søspejd
  • Ishøj Strandbadeforening Isbjørnen

På Ishøj Havn kan man også finde Vandkulturbåden Havfruen, som er et flydende tilbud med bl.a. sauna, omklædnings- og opholdsfaciliteter.

Læs mere om Ishøj Havn her.

I Greve Marina er der både plads til de store moderne både samt de mindre lystbåde. Havnen er opbygget med to havneøer Hejren og Mågen med plads til over 800 både. Ud over de faciliteter der knytter sig til en moderne lystbådehavn, kan man bl.a. finde en legeplads, grillpladser, Restaurant Fregatten, Café Mågen samt Ishuset Hejren.

  • Greve Marina huser klubberne:
  • Sejlklubben Hundige Strand
  • Hundige Både Klub
  • Sejlklubben Køge Bugt
  • Greve Sejlklub

Derudover er der en aktiv vinterbadeklub Vinterbaderne Greve Havbad, der netop har fået anlagt en tøndesauna.

Læs mere om Greve Marina her.

Følg også Strandparken på Facebook