Dyr
Fotos: Jonas Hansen
Strandparken er levested for mange dyr. De mest synlige er de mange fugle, som enten opholder sig eller yngler i Strandparken. Men hvis man dykker ned under vandoverfladen eller kigger godt efter i vandhullerne og på engarealerne, kan man se mange forskellige dyr.
Vandhuller
I vandhullerne kan man blandt andet se butsnudet frø, grøn frø, lille vandsalamander, og hvis man er heldig, kan man både høre og se den sjældne grønbroget tudse, som er kendetegnet ved dens særlige fløjtende kvækken og de flotte camouflagefarvede aftegninger. Især om foråret på strandengene i Hundige, hvor vandhullerne ligger tæt, er der god mulighed for at se en masse aktivitet i vandhullerne.
Sommerfugle
Foråret byder også på de første sommerfugle. Den smukke og letgenkendelige citronsommerfugl er en rigtig forårsbebuder og kan ses allerede i marts. Sidst i april dukker kålsommerfuglene op, og fra maj ses talrige af den lille aurora, som er kendetegnet ved hannens orange forvingespids. Henover sommeren kan man se forskellige sommerfugle såsom admiral, nældens takvinge, dagpåfugleøje, forskellige randøjer og blåfugle.
Fugle
På strandengene med lav græsbevoksning yngler rødben og vibe, og hvor engene er domineret af rørskov, yngler svømmefuglene. Her kan man også være heldig at se rørhøgen jage ved at flyve lavt over rørskoven.
I vinterhalvåret opholder flere hundrede andefugle sig i indsøerne. Man kan iagttage, hvordan dykænder som hvinand, stor skallesluger og troldand dykker efter vandplanter og bunddyr. Om foråret kan man se ynglende fugle såsom toppet lappedykker, blishøne og rørhøne.
Fisk
I søerne findes der også flere forskellige fiskearter så som aborre, gedde, skalle, brasen, sude og hork. Krebs er både i søerne og tæt på kysten, men især mellem stenene ved molerne er der stor sandsynlighed for at finde dem. Det er også ved molerne, at hornfisken holder til. Krabber findes både ved havnene og i vandet langs stranden, hvor der også er skrubber og andre fladfisk.
Naturtyper
Strandparken består af oprindelige kyststrækninger og menneskeskabte arealer. Sidstnævnte blev dannet med det primære formål at sikre de lavtliggende og kystnære boligområder mod oversvømmelser. Med tiden har vegetationen indfundet sig, og der er udviklet forskellige typer af natur, som giver grundlag for det varierede plante- og dyreliv vi ser i Strandparken i dag.
Indersøer
Indsøerne i Strandparken omfatter en stor del af Strandparkens samlede areal. Søerne blev dannet ved anlæggelsen af Strandparken og kan betegnes som brakvandssøer, da de både får tilført ferskvand fra oplandet og saltvand fra Køge Bugt. Søerne er yngle- og opholdssted for mange fugle og levested for flere forskellige fisk.
Strandoverdrev, strandeng og klitter
Strandoverdrevene udvikles på klit og strandvolde. Vegetationen er lav, præget af græsser og urter, med spredt opvækst af træer og buske. Planterne på strandoverdrevene vokser på sandet jord og er tilpasset de tørre og saltpåvirkede livsbetingelser. Her ses bl.a. rød svingel, fåresvingel, vellugtende gulaks, bidende stenurt, draphavre og almindelig kvik.
Strandengen er en dynamisk naturtype, som opstår på lavtliggende arealer, der regelmæssigt bliver oversvømmet. Her kan vegetationen være både lavtvoksende samt tilgroet med rørsump. På strandengene i Strandparken finder man både orkidéer og karakteristiske strandengsplanter såsom harril, krybhvene, rød svingel, strandtrehage, strandvejbred, syltstar og strandsvingel.
Klitterne yderst mod havet er i konstant bevægelse. Det er et barsk sted for planterne, som både bliver udsat for tørke, salt og blæst. Kun enkelte arter er så godt tilpassede, at de kan overleve der. Det gælder eksempelvis for marehalm, sandhjælme og strandkvik. Længere inde mod land bliver klitterne mere stabile og vegetationen mere varieret. Her finder man stisystemer af trampestier, som fører til og fra stranden.
Spiselige planter
Strandparken bugner med spiselige planter, som man med stor glæde kan finde og bruge som ingredienser i sin mad. De fleste kender hybenrosen, som man af bærene kan lave marmelade af. Eller hyldens blomster som giver en fantastisk saft. Men Strandparken huser mange andre spiselige planter, som man kan sætte tænderne i.
Fra april kan man gå på opdagelse på stranden og finde en lang række delikate planter. Strandarve er en lille tykbladet plante, der smager kraftigt af agurk. Den ligner et lille grantræ og kan ses brede sig som et smukt grønt tæppe på det løse sand. Strandsennep har fine lilla blomster og har en karakteristisk smag af sennep og gror ligesom strandarve på strandbredden i områder med opskyllet tang mellem vandet og klitterne, hvor den får næring fra den rådnende tang.
I klitterne kan man foruden hybenrosen finde masser af havtorn. Fra august til oktober kan man plukke de smukke, men skrøbelige orange bær. Havtorn er let at finde, og bærene er fulde af smag, som går godt i både syltetøj, fiskeretter, kryddersnaps og hjemmelavet is.
Langs med stierne kan man finde planter med godt drøn på smagen. Røllike med sine fjerlignende blade både dufter og smager krydret. Er man er til peber og spidskommen, så er gråbynken et godt bud, men lad planten tørre lidt, inden den puttes i maden, så kommer der ekstra spark på smagen. Løgkarse smager, som navnet, af en blanding af løg og karse. Planten er letgenkendelig med hjerteformede og savtakkede blade.
Der kan være stor forskel på, hvornår planterne hver især smager bedst, og hvilke dele af planterne der er bedst egnede til at spise. Hos nogle planter er det de små spæde blade tidligt på sæsonen, der har den bedste smag, mens andre planter smager bedst efter blomstring. Hvis du vil vide mere om spiselige planter, så find inspiration og velsmagende opskrifter på www.vildmad.dk eller hent den gratis app ”Vild Mad” til din telefon.
Naturpleje
For at bevare det åbne kystlandskab foretages der henover året forskellige former for pleje af naturen. Uden den fornødne pleje vil arealerne vokse til i krat og med tiden springe i skov.
Om vinteren kan man således opleve, at der bliver tyndet ud i skovbevoksninger, ryddet buske og krat, høstet tagrør eller plejet vandhuller. Om sommeren bliver flere af engarealerne i Strandparken afgræsset af både får, kvæg og i et mindre omfang af geder. De græssende dyr sørger for at holde plantevæksten nede, så arealerne ikke gror til. Engarealer, der ikke afgræsses, bliver slået hen på sensommeren. Dyrene kommer på folden om foråret og græsser til hen på efteråret. Foldene ligger ud til stierne, så man kan opleve dyrene tæt på. Man kan således være heldig at komme tæt på de små lam, gedekid eller kalve, som også går i foldene. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at dyrene har forskellige afgræsningsmetoder. Kvæg afriver græsset med tungen, og får udvælger plantedelene meget specifikt ved hjælp af deres spaltede overlæbe. Geder kan med deres stærke kæber afbide bark af træer og afgræsse grovere plantedele.
Vandhuller
Vandhuller er levested for mange planter og dyr. Om vinteren foretages der pleje af vandhullerne ved enten at skære tagrør eller ved oprensning. Ved at sørge for at vandhullerne ikke gror til, tilgodeser man både padder og insekter, der er afhængige af varme for at kunne fuldføre deres udvikling. Den sjældne grønbroget tudse trives i nyetablerede vandhuller, og Strandparken foretager derfor en gang imellem et skrab af vandhulsbunden for at give tudsen nogle gode ynglebetingelser. Plejetiltag af denne karakter foretages med nogle års interval.
Planter
Fotos: Jonas Hansen
Strandparken har en varieret natur, som i høj grad er præget af et kystnært og omskifteligt miljø. Der sættes store krav til plantevæksten, jo nærmere havet man kommer. Derfor er der kun få planter, der trives på stranden, hvor salt, tørke og blæst gør forholdene ekstreme.
Nogle af de planter, der kan klare disse forhold, er strandarven, en lille grøn plante med tykke blade og stængler, som kan oplagre vand, så den undgår giftig saltophobning i plantevævet. Strandmælden har evnen til at udskille salt gennem sine lange savtakkede blade, så den kan trives under selv meget salte forhold. Strandens planter finder man ofte i og omkring det opskyllede tang og fedtemøg, som under nedbrydningen giver planterne den næring, de har brug for.
I klitterne forsvinder vandet hurtigt. Derfor har klitplanterne et langt og kraftigt rodnet, som kan nå langt i jagten efter selv den mindste smule fugt. Blæsten ved kysten får sandet til at flytte sig, og klitplanternes kraftige rodnet er med til at fastholde planten og dermed også stabilisere klitterne. Da Strandparken blev anlagt, plantede man således 2,6 mio. lokker af klitplanten sandhjælme for at sikre klitterne mod sandflugt. I klitterne ses også de karakteristiske klitplanter marehalm og strandkvik.
Længere fra kysten finder man mange forskellige planter tilhørende ærteblomstfamilien, såsom jordbær-kløver, hare-kløver, gul kløver, rundbælg, hvid stenkløver og humle-sneglbælg. Planterne har den evne, at de kan binde kvælstof gennem deres bakterieknolde på rødderne. På den måde kan de overleve steder, hvor der ikke er meget næring i jorden. Andre planter, som har samme unikke evne til at fiksere kvælstof, er havtorn. Vedplanten har med tiden spredt sig til mange arealer i Strandparken, og i sensommeren er havtorn spækfyldt med spiselige gule og vitaminrige bær.