Indvielse af kunstværket “Flyttet istid”

24-08-2021

Kunstneren Camilla Berner, har skabt et kunstværk., som går på tværs af de fem kommuner. Kunstværket består af 5 store unikke vandreblokke – én i hver kommune. Ved første øjekast ligner kunstværket de naturlige vandreblokke, af den slags som kom hertil fra Norge og Sverige under sidste istid. Men Camilla Berners vandreblokke er lavet i beton, og derudover er de overfladebehandlede med fluorescerende maling så de lyser op i mørket. Kunstværket udfordrer os med begrebet autenticitet, i forhold til den natur som omgiver os, f.eks. her på Vestegnen, hvor både Strandparken og Vallensbæk Mose er naturområder som er præget af den urbane planlægning. Vandreblokken i Vallensbæk ligger i Strandparken. De 4 andre vandreblokke findes i Albertslund, Hvidovre, Høje Tåstrup, og Ishøj

Den 11. september kl. 10 indvies kunstværket i Vallensbæk. Her kan I møde Camilla Berner som fortæller om tankerne bag kunstværket. Efterfølgende er der en Art Talk mellem Camilla Berner og Dea Antonsen fra Arken. Mødesested: Vallensbæk Havnevej

For mere info se Vallensbæk Kommunes hjemmeside eller Vestegnens Kulturuges hjemmeside

Kort over Strandparken, viser kunstværkets placering vest for Vallensbæk Havnevej

Følg også Strandparken på Facebook