Haveje Strandcafé kommer til Vallensbæk

14-02-2020

Jakob Friis har med sit koncept Haveje Strandparken vundet forpagtningsudbuddet for
kioskbygningen Tanghuse i Vallensbæk.

Med Haveje Strandparken vil han skabe et sjælfuldt og livgivende cafékoncept i Strandparken i Vallensbæk. Der skal serveres mad og drikke af høj kvalitet samtidig med at nærvær, godt humør og hygge har høj prioritet. De tre stiftere har erfaring fra tre eksisterende Haveje Caféer i Gudmindrup, Liseleje og Marielyst.

Strandparken I/S har valgt Haveje, fordi vi mener, at de kan være med til at løfte Strandparkens udvikling og skabe spændende aktiviteter for lokalsamfundet. Haveje konceptet inddrager gæsterne i at skabe liv og stemning via et væld af små events og aktiviteter.

Vi glæder os til samarbejdet med de nye forpagtere og håber at I vil støtte op om den nye café.

 

Følg os #strandparken på Instagram og Facebook