Skovningsarbejde i Strandparken
28-09-2020
Strandparken foretager de næste uger skovningsarbejde i to områder:
Poppel og egebevoksning ved Arken
Bevoksningen tyndes for at skabe mere liv og lys til de resterende træer. Træerne står i dag meget tæt og hindrer lys til skovbunden og giver begrænset mulighed for at se ind i bevoksningen. Derfor tyndes der i træerne, så bevoksningen i fremtiden fremtræder mere indbydende for de besøgende og samtidig give mere livskraft til de resterende træer.
Sitkagran og poppelbevoksning ved Hundige
Ved Hundige er sitkabevoksningen bag Lynghuse hårdt ramt af sitkalus og fremtræder mørk og lukket. Derfor bliver bevoksningen lysnet op ved at fjerne sitkagranerne og give lys til skovfyr og pil. Poppelbevoksningen ved siden af tyndes for at give plads til de resterende træer.