Tang og ålegræs i Køge Bugt

Strandparken samler regelmæssigt tang på stranden gennem hele badesæsonen (fra juni til midt sept.). Dette gøres for at sikre, at stranden kan bruges til badning og ophold uden store gener fra tangen.

Ressourcemæssigt er det for Strandparken en umulig opgave at fjerne tang fra stranden hele året. Desuden vægtes også et naturmæssigt hensyn, hvor tang er en del af kystens naturlige dynamik. Det kan give udfordringer, når Strandparken fungerer som både kystbeskyttelsesanlæg, rekreativt område og levested for planter og dyr.

Det er faktisk en forsimplet betegnelse blot at kalde det hele for tang. I Strandparken og langs Køge Bugt er det faktisk ofte ålegræs, man støder på. Overordnet er der to typer af større vandplanter: Tang og havgræsser. Tang er havets skove. Tang kaldes også makroalger (som modsætning til havets mikroalger) og består af rødalger, brunalger og grønalger. Til brunalgerne hører for eksempel store kraftige alger, som sukkertang og blæretang, men også det såkaldte fedtemøg (”dunalge” og ”vatalge”), som er tynde, trådformede og grenede, der ofte ligger som løse måtter over havbunden. Tang vokser især på hårdbund fra lavt vand til store dybder. Havgræsser er havets enge, og ålegræs er Danmarks vigtigste havgræs. Ålegræs vokser på sandet blød bund i beskyttede kystnære vande. Ålegræs er en blomsterplante med rødder og lange grønne blade.

Om efteråret kan man i Køge Bugt opleve store mængder af opskyllet ålegræs på stranden og i vandkanten. Det er, fordi ålegræsset bliver revet af i store hug under efterårsstormene, og samtidig er det også i efteråret, at ålegræsset naturligt tynder ud i bladene. Når ålegræsset skyller sammen i store mængder på det lave vand i bugten, er der risiko for, at det begrænser vandudvekslingen. I lavvandede områder med høj organisk belastning og dårlig vandudveksling, kan stanken af rådden æg opstå. Det er det sorte, reducerede mudder, der lugter. Normalt holder et tyndt iltet overfladelag svovlbrinten nede i havbunden, men bryder denne grænse, eller er der noget, der roder rundt i havbunden – får man lugten af svovlbrinte. Det er formegentligt det, som foregår i øjeblikket flere steder langs Køge Bugt.

Specielt om sommeren i perioder med meget varme perioder og de ”rette” strøm og vindforhold, så kan fedtemøg give problemer, især i beskyttede og forholdsvis næringsrige områder som Køge Bugt. Her vokser algerne op og transporteres hen med strøm og vind, så de skyller op på strandene i massevis. Tætte måtter af sådanne hurtigtvoksende alger i de lavvandede områder kan give problemer for faunaen, når det nedbrydes. Det er, fordi nedbrydningen foregår hurtigt og kræver meget ilt. Der opstår lugtgener, når fedtemøget ligger der og rådner, både når nedbrydningen finder sted på stranden og på det lave vand.

Ålegræsset og de store tangplanter har heldigvis også mange positive funktioner, som bidrager til det naturlige kystnære økosystem. De danner habitat for vigtige arter, øger biodiversiteten, fungerer som naturlige kystværn, stabiliserer havbunden og tilbageholder kulstof og næringsstoffer. På stranden bidrager opskyllet ålegræs til at bygge stranden op og bidrager også som fødegrundlag for fugle og smådyr i sandet.

Læs mere om, hvorfor ålegræs er vigtigt for livet på det lave vand på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside: http://stoet.dn.dk/Default.aspx?ID=26131.