ISHØJ HAVN

Ishøj Havn er den tredje i rækken af havne langs Strandparken. Den tilbyder et lækkert maritimt miljø og råder over alt det, der hører til en fuldt moderne lystbådehavn – fra sejlmager og værksted til kiosk, forretninger og restauranter.

Ishøj Havn er en meget aktiv havn, hvor der udfoldes alle former for aktiviteter i forbindelse med vand og hav. På havneøen findes flere klubber, der dækker hele spektret af fritidsliv.
 
Havnen er A Klassificeret. Det betyder, at forsikringsselskaber tillader overvintring i vandet, med deraf følgende mulighed for sejlads også om vinteren.